I mange år var det sådan, at virksomheder så frivilligt arbejde som noget, ansatte kunne gøre i deres fritid. Men det syn er nu ved at ændre sig, da virksomheder er begyndt at føle et ansvar for at skabe en bedre verden, samtidig med at ansatte får en bedre arbejdsmoral, hvis de får lov at lave frivilligt arbejde.
Så selv hvis virksomheder er ligeglade med at gøre verden til et bedre sted, så vil det også gavne dem selv, hvis de sørger for at lade ansatte lave frivilligt arbejde.
Hvis du er chef for en virksomhed, bør du læse dette indlæg, da vi giver nogle grunde til, hvorfor det giver en øget arbejdsmoral blandt ansatte, hvis de får lov at lave frivilligt arbejde.
Du kan også sende det her videre til din chef, hvis du godt kunne tænke dig at lave noget frivilligt arbejde.
Du sætter mere pris på dit liv
Der er mange forskellige former for frivilligt arbejde, som du kan lave. Det kan både være at hjælpe med forskellige ting i dit nærmiljø, og det kan være at tage til udlandet for at hjælpe. Begge dele giver dig mere livslyst, fordi du kan se, hvor glade andre mennesker bliver for din hjælp.
I en virksomhed så ved dine kunder godt, at du i sidste ende gør det, fordi du skal tjene penge til virksomhed. Når du går ned og laver frivilligt arbejde, så gør du det kun for at hjælpe andre. Den slags sætter mennesker virkelig pris på, og derfor vil du opleve en helt anden glæde fra de mennesker, som du hjælper.
Så er det underordnet, om du hjælper i den lokale forening eller i udlandet. Du kommer til at føle en anden lykkefølelse, når du hjælper andre mennesker på den måde.
Det er denne energi, som du tager med tilbage på dit job. Glade ansatte arbejder bedre end ansatte, som hellere vil være et andet sted. Som mennesker får vi energi af at hjælpe andre mennesker, fordi vi er sociale væsner.
Du arbejder hårdere, hvis du arbejder for noget
Det betyder også, at når du tror på det, som du arbejder for, så arbejder du hårdere. Normalt når vi tænker på at arbejde hårdere, så er det gerne noget, som ender i stress, fordi vi kigger helt forkert på problemet.
Du har brug for, at du tror på, at der er en mening med det hele. Det kan enten være en decideret mening med dit arbejde, men det kan også bare være en mening med hele livet. Især sidste del hjælper frivilligt arbejde på, da du føler, at du gør en forskel.
Det får dig til at føle en enorm glæde, og denne glæde tager du også med på dit job, og dermed kan du bedre arbejde.
Sådan du komme i gang som lønmodtager
Hvis din virksomhed ikke har nogen ordning med, at du kan få fri til at lave frivilligt arbejde, så er der heldigvis en masse ting, som du selv kan gøre. Du kan starte med at lave noget frivilligt arbejde et par timer om ugen.
Selv et par timer vil gøre en kæmpe forskel for dit humør, og når du får mere glæde og bliver en bedre ansat, kan du fortælle din chef om, hvorfor det skete. På den måde kan din chef se, at det måske er en god idé at ansatte kan få fri fra arbejde for at lave noget frivilligt arbejde hver eneste uge eller måned.
Næste gang du skal på ferie, kan du vælge at købe en ferie, hvor du laver frivilligt arbejde. Grunden til, at du skal betale for at lave frivilligt arbejde, er, at du får et sted at bo, og der er generelt en masse praktiske ting, som bliver ordnet for dig. På den måde kan du bare møde op og hjælpe fra Dag 1. Det er fantastisk måde at bruge sin ferie på, hvor du hjælper andre mennesker og giver dem et bedre liv.
Efter sådan en ferie vil du opleve en kæmpe boost i din energi, og det kommer også til at gavne din arbejdsmoral. Hvis din chef kan se, at du har fået en langt højere arbejdsmoral end dine kollegaer, så kan det være, at du kan få din chef til at betale for den form for ferie.
For virksomheder er altid interesseret i, hvordan de kan øge arbejdsmoralen blandt ansatte og en lønforhøjelse gør ikke en særlig stor forskel i længden, da du blot ender med at bruge den på et eller andet.
Det kan virksomheder gøre
Hvis du er chef for en virksomhed, og du gerne vil i gang med at hjælpe dine ansatte til at lave mere frivilligt arbejde, så kan du sørge for at gøre det let for dem.
En let løsning til at øge arbejdsmoralen via frivilligt arbejde er, at hvis hele arbejdspladsen tager sammen ud en gang om ugen og hjælper. Alternativ kan du give dine ansatte fri for arbejde, hvis de kan vise, at de laver frivilligt arbejde.
Du kan også overveje at betale for ferier i udlandet, hvis den indeholder frivilligt arbejde. På den måde kan du gå sammen med en virksomhed, som hjælper folk ud for lave frivilligt arbejde.
En blød start er, at I hjælper til bestemte højtider. Her kan det anbefales, at I hjælper med at dele mad ud til jul, da der er mange, som har brug for julehjælp.
Derfor virker det at hjælpe andre
Vi siger ikke, at du skal hjælpe andre, fordi du bare gerne selv vil have noget ud af det. Men det er vi også ret sikre på, at du ikke gør.
Vi kan anbefale, at du ser denne reklamefilm fra et udenlandsk forsikringsselskab, hvor de snakker om, at du får mest glæde af at hjælpe andre. Det er rart at se, at virksomheder har taget disse budskaber til sig, og vi tror ikke kun, at de gør det for at sælge forsikringer.
Der er kommet et holdningsskift blandt virksomheder, hvor de anerkender, at det er en god idé at hjælpe andre mennesker.
Det er en virkelig god udvikling, for hvis vi skal gøre verden til et bedre sted, så er det ikke nok, at vi kun tænker på os selv, og det er vigtigt, at virksomheder også giver den en skalle.
For de fleste mennesker arbejder trods alt for virksomheder, så de har mulighed for at gøre verden til et bedre sted sammen med politikere. De skal gøre det hånd i hånd og ikke modkæmpe hinanden.