Hvis du endelig har besluttet dig for, at du gerne vil til udlandet og hjælpe som frivillig, så har du sikkert undret dig over, hvad du egentlig kan hjælpe med. Den gode nyhed er, at du har ufattelig mange muligheder, når du gerne vil være frivillig i udlandet.
Du kan hjælpe alt fra mennesker til dyr, og på en længere tur vil det også være muligt at kombinere de to. Der er en række organisationer, som kan hjælpe dig med at komme til udlandet, og vi skal nok nævne nogen af dem her.
Det bliver en blanding mellem at skrive, hvem du kan benytte, og hvor du kan tage hen. Bare rolig, du har virkelig gode muligheder, så hvis du vil gøre en forskel, så har du nu muligheden for det.
Hjælp i mellemamerika
Det er ufatteligt populært at tage til mellemamerika og hjælpe på børnehjem. Det er især i Guatemala og Honduras, hvor der er mange muligheder for at hjælpe.
En af grundene til at det er et populært rejsemål er, at du både lærer at snakke spansk og hjælpe andre. Det skyldes, at der ofte er en sprogskole tilknyttet, eller du kan købe en decideret sprogpakke. På den måde bliver det også sjovere for dig at hjælpe børnene, når du ved, hvad de siger.
Du kan se mere hos Danish Volunteers.
Hjælp i Afrika
Det har altid været populært at hjælpe i Afrika, da de har alt fra de rareste mennesker, smuk natur til fantastiske dyr. Det betyder, at du både kan hjælpe mennesker, samtidig med at du også kan tage på nogle spændende ture, når du har fri.
Afrika er et kæmpe kontinent, som har mange forskellige ting at byde på. Der er f.eks. kæmpe forskel på den nordlige og sydlige del i Afrika.
Ungdommens Røde Kors sender hvert år unge mellem 18 og 25 år til afrikanske lande som Uganda. En organisation som Afrika InTouch sender, som navnet antyder, også frivillige til Afrika. Deres ophold er mellem 3-6 måneders varighed. Du skal være opmærksom på, at det er en kristen organisation, selvom det ikke er noget, som har betydning for deres arbejde. Ghana Venskabsgrupperne er en forening, som fremmer forholdet mellem Danmark og Ghana. Volunteers to Kenya sender frivillige til Kenya.
Tag til Latinamerika
Det er også et populært sted at tage hen og hjælpe, og ligesom mellemamerika har du her også mulighed for samtidig at tage på sprogskole. Du kan lave mange forskellige ting i Latinamerika som at passe børn på et børnehjem eller passe på regnskoven.
Du har sikkert hørt om, at de fjerner regnskov i Latinamerika for at udvide deres marker. Det kan du være med til at modarbejde, så vi ikke mister noget unikt ved vores planet. En organisation som Verdens Skove, kan du både opleve lokale og den smukke natur.
Blandt mange af de andre rejseselskaber, som tager hertil kan nævnes Kilroy, Læger uden grænser, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Samvirke osv. Alle disse organisationer sender også frivillige andre steder hen, så vi vil anbefale, at du tjekker deres hjemmesider ud.
Tag til Asien
Du kan tage mange forskellige steder hen i Asien, men det er klart, at det er lettest at få lov at hjælpe i ikke i-lande. Men hvis du gerne vil hjælpe i Japan eller Sydkorea, så kan du selvfølgelig godt det. Men de fleste tager til lande som Thailand, Indien, Nepal, Vietnam osv.
De organisationer som vi nævnte tilsidst under Latinamerika tager også til også til Asien. Herudover kan du tjekke Jysk landsbyudvikling i Nepal ud.
Det er herudover også muligt at komme til USA, Australien og New Zealand. Generelt er der mulighed for at hjælpe alle steder, hvis du har lyst til det. For i alle lande er der organisationer, som har brug for frivillige. Du kan også hjælpe herhjemme, hvis du har lyst til det.